Samtext
Skal oversættelsen sælge noget?

No one will outshine you when you wear NoDullShine™.

Skal oversættelsen sælge noget?

Hvis den tekst du vil have oversat, skal bruges til at markedsføre eller sælge et produkt, en tjeneste eller en idé, skal den ikke nødvendigvis oversættes på samme måde som en brugsanvisning. Hvordan en tekst skal oversættes, afhænger af hvilken slags tekst der er tale om.

For brugsanvisninger, værkstedshåndbøger, årsrapporter, kontrakter og ikke mindst juridiske dokumenter er præcision det vigtige. Oversættelsen skal stemme hundrede procent overens med det, der står i kildeteksten, og kvaliteten på oversættelsen vurderes efter hvor korrekt dette er blevet gjort.

Korrekturlæsere på denne type oversættelser er på jagt efter misforståelser og afvigelser mellem kildetekst og måltekst. De retter selvfølgelig også sætninger der lyder oversat, tungt sprog og stavefejl, men det er et ufravigeligt krav at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten. Dette er faktisk også det oversættelse bliver defineret som: at gengive meningen i en tekst eller et udsagn på et andet sprog!

Versionering: Velkendt for nogle få – ukendt for de allerfleste

Men lad os sige at en importør skal markedsføre en skocreme i Danmark ved at bruge en produktomtale han har fået tilsendt fra fabrikanten i USA. Tekstforfatteren er amerikaner, og teksten er skrevet til at kunne sælge på hjemmemarkedet. Der kunne for eksempel stå følgende:

«Life-changing NoDullShine™ shoe polish with its revolutionary water-repelling properties and long-lasting shine will bring your experience of footwear to the next level. You will never look at a pair of shoes the same way again. No one will outshine you when you wear NoDullShine™.»

Hvad skal en fagoversætter gøre med sådan en tekst? Ifølge definitionen af oversættelse er der kun ét svar: være tro mod kildeteksten. Men dette troskab er netop problemets kerne. Lige meget hvor god fagoversætteren er til at formulere sig på dansk, ville denne skocreme sandsynligvis ikke kunne sælge i Danmark hvis han forbliver tro mod kildeteksten. Hvorfor?

Fordi vi i Danmark næppe vil sluge påstanden om at en skocreme kan forbedre livet dramatisk. Og som dansker vil du ikke på samme måde tro på at dine sko kommer til at overstråle alle andre sko på din vej bare fordi du bruger dette mærke i stedet for andre mærker.

Løsningen på dette er at versionere teksten. (På engelsk bruges ofte ordene «transcreation» eller «copy-adaptation» om det samme.) Versionering er IKKE at være tro mod kildeteksten. Nogle gange tværtimod. Troskab mod originalen er helt uinteressant.

Versionering vil sige at forfatte en tekst med udgangspunkt i en tekst som allerede findes på et andet sprog. Målet med versionering er at lave en tekst som rent faktisk giver læseren lyst til at købe produktet. En godt versioneret produktomtale af NoDullShine™ til dansk kan blive noget helt andet end det der står på engelsk. Den eneste regel der gælder for versionering, er at den danske tekst skal give læseren lyst til at købe denne skocreme.

Hvem kan egentlig versionere? Nogle fagoversættere er faktisk rigtig dygtige til dette. Men mange af de bedste hoveder har overhovedet ikke en formel oversætterbaggrund, men de kan for eksempel være tekstforfattere, musikere eller journalister.

Versioneringsspecialisterne hos Samtext er et meget forskelligartet slæng. En af de allerbedste er professionel cellist og spillede i et symfoniorkester før han begyndte at arbejde hos os. En anden har været daglig leder på en radiokanal og ledet et 11-mand stort cubansk orkester med en smørtenor i fritiden. Men fælles for alle vores folk er at de har en god pen og kan få gjort en målgruppe interesseret. De formår at frigøre sig fra kildeteksten. De kan lægge den til side efter at have læst den og så skrive noget der er virkelig godt. Nogle gange er det kun nødvendigt at dreje kildeteksten lidt. Andre gange indebærer det at skrive noget helt andet.

Skal oversættelsen sælge noget? – Så skal den give folk lyst til at købe!

Bed om versionering næste gang du har en salgs- eller markedsføringstekst som skal bruges på et andet sprog. Vi er her – det eneste du behøver, er at klikke her hvis du vil have et tilbud.

 

Trond Samstad

Trond Samstad
CEO

trond.samstad@samtext.com

Samtext logo
Samtext Denmark
Strandesplanaden 110, 2.
2665 Vallensbæk
Tlf.: 35 24 99 50