Lille komma, hvad nu?

Hvordan er det nu lige man sætter kommaer … er der et eller to systemer? Og hvad for et er det bedste?

Det danske komma anno 2018

Lad os indledningsvis slå fast at de danske kommaregler egentlig består af ét system hvor startkommaet (før ledsætninger) er valgfrit. Man kan altså sætte komma ‘med startkomma’ eller ‘uden startkomma’:

Grunden til, at det moderne komma ser ud, som det gør, er, at middelalderens skrivere brugte en skråstreg til at markere ophold i teksten, og denne skråstreg svandt efterhånden ind og blev til kommaet, som vi kender det i dag.

Grunden til at det moderne komma ser ud som det gør, er at middelalderens skrivere brugte en skråstreg til at markere ophold i teksten, og denne skråstreg svandt efterhånden ind og blev til kommaet som vi kender det i dag.

Denne valgfrihed bevirker dog at det i praksis kommer til at virke som to forskellige systemer – idet sproget fremstår forskelligt hhv. med og uden startkomma. Og dette faktum har givet en masse ballade i den sproglige andedam gennem de sidste mange årtier.

Kommakrigen

Muligvis kan nogle af problemerne i den danske kommasituation skyldes fejlslagen formidling af nye regler fra Dansk Sprognævns side (i 1996 og igen i 2004) samt manglende opfølgning med efteruddannelse i de nye kommaregler. Danmark led under mangelfuld grammatikundervisning i folkeskolen efter 1968, idet man fokuserede på andre ting end det traditionelle ‘gammeldags’ terperi, og deraf fulgte manglende grammatisk indsigt samt stigninger i kommafejl hos danske sprogbrugere.

‘Kommakrigen’ – kampen mellem ‘kommatering uden startkomma’ og traditionelt grammatisk komma – blussede op igen i 2015, og Sprognævnet besluttede i den forbindelse at undersøge forskellige forhold i forbindelse med kommaet nærmere for at vurdere om kommareglerne skulle revideres. Dette arbejde pågår stadig, og i en artikel i ‘Nyt fra Sprognævnet’ 2017/3 kan man læse en status på denne proces:

https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/perioder/nyt-fra-sprognaevnet-2015-2019/nfs-2017-3

I konklusionen på ovennævnte artikel skriver forskerne:

“Ovenstående observationer og undersøgelser viser at kommatering er en kompleks størrelse, både hvad angår folks holdninger til kommaet, og hvilke fejltyper sprogbrugere laver. Resultaterne er ikke entydige, og der er ikke noget der peger på at der er grund til at ændre kommareglerne på baggrund af de undersøgelser der er lavet hidtil.”

Ingen kan altså sige hvor processen ender.

Mange kommaer – eller måske hellere få?

Sprognævnet har bl.a. set på kommateringspraksis i vores nabolande, og den danske kommatering ligner den tyske. I de øvrige skandinaviske lande sætter man færre kommaer end danskerne og tyskerne.

Nogle sprogforskere luftede for nogle år siden (vi har fundet synspunktet i artikler fra både 2010 og 2015) en anden visionær idé: Simpelthen at afskaffe grammatiske kommaer og i stedet nøjes med et fåtal, bl.a. ved opremsninger. Det er hvad svenskerne og islændingene har gjort.

Ole Togeby (professor emeritus ved Aarhus Universitet, dr.phil.) citerede i en kronik i Politiken i 2015 det norske ‘Språkrådet’ (den norske pendant til Dansk Sprognævn):

“Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere å lese, ikke for at det skal bli vanskeligere å skrive.”

Dette er jo svært at være uenig i!

Det kunne ønskes at vi skelede til vore skandinaviske naboer og skar ned på kommaerne. Herudover så vi gerne at Sprognævnet afskaffede den valgfrihed der ligger i kommareglerne i dag – altså med eller uden startkomma – idet der ikke er kommet noget godt ud af den beslutning.

Nedenstående artikel er noget af det nyeste vi kan finde om holdninger til komma. Selvom den stammer fra en avis der holder af hurtige overskrifter, giver den et udmærket indtryk af at situationen er kompleks, og holdningerne og argumenterne er mange:

https://www.bt.dk/danmark/komma-reglerne-kraeves-aendret-danskerne-kan-ikke-finde-ud-af-at-saette-komma

Kommatering uden startkomma: for og imod

Der er flere grunde til at synes om kommatering uden startkomma, heriblandt:

• Det giver færre fejl eftersom man undgår de mange startkomma-fejl som ofte ses ved brug af det traditionelle grammatiske komma (danske korrekturlæsere retter hundreder, ja, tusinder af startkommaer).
• Det understøtter bedre meningen i sproget og giver færre opbremsninger.
• Det minder mere om de andre nordiske sprogs kommaer.

Omvendt er der også nogle problematikker der kan tale dette komma ned:

• Nogle mennesker reagerer med stærke følelser hvis tegnsætningen ikke følger de regler de kender. Danske korrekturlæsere bliver således ofte nødt til at bruge det ‘traditionelle’ komma i deres arbejde med mindre andet ønskes af kunden, eller denne (muligvis uden at vide det) selv bruger ‘nyt’ komma.
• Størstedelen af befolkningen bruger det traditionelle grammatiske komma (dog er der den væsentlige indvending at det kun er en brøkdel af denne store gruppe der faktisk mestrer dette komma).
• For få mennesker kender og bruger kommatering uden startkomma. Men ironisk nok er mange af brugerne af denne kommatering folk med akademisk baggrund som virkelig ved noget om sprog og har en holdning det.

Kommaerne i jeres virksomhed

Samtext synes stadig det er en god ide at bruge kommatering uden startkomma i jeres virksomhedskommunikation af disse årsager:

• Det ‘nye’ komma demonstreres i praksis, og det fremhæver sprogets meningsindhold bedre.
• De mennesker der bruger dette komma, har som regel stor sproglig indsigt og kunnen (meget ofte er det akademikere). Det signal kan man altså også sende.
• Dette komma dyrker slægtskabet til norsk, svensk og islandsk. (Retfærdigvis skal det dog nævnes at færøsk og finsk bruger traditionel grammatisk kommatering.)
• Sproget formes af dets brugere, og således har alle mulighed for at påvirke sproget. Ikke mindst vi der arbejder professionelt med det. Derfor kan vores holdning og valg gøre en forskel.