Samtext

Versionering

Reklame- og markedsføringstekster skal versioneres, ikke oversættes. Samtext kan få en dansk tekst til at fungere som sælgende tekst på ethvert andet sprog. Og omvendt.

 

En sælgende tekst skal fange læserens opmærksomhed og vække interesse. For at det skal lykkes, skal teksten trykke på de rigtige knapper hos læserne.

Hvad er det så for nogle knapper? Det er sproglige, kulturelle, historiske, politiske, økonomiske og emotionelle særpræg, som ofte er ganske forskellige fra land til land. Det som er elegant og morsomt i Danmark, kan være helt åndssvagt i Finland. Det som er intelligent og spidsfindigt på engelsk, bliver måske for overdrevet på dansk.

Versionering for jyder?

Når en sælgende tekst skal bruges i et andet land, skal den derfor gennemgå en versionering og ikke bare oversættes som den er. Jo mere kulturspecifik teksten er, desto større kan forskellen mellem sprogversionerne blive.

Faktisk kan kulturforskellen også være stor mellem folk og landsdele i samme land. Jyders hang til underdrivelse («Det er ikke så ringe endda» som egentlig betyder at de synes det er rigtig godt) er noget anderledes end en københavners mere kraftfulde udtryk for entusiasme. Disse kulturelle sprogforskelle er også noget der bliver spillet en del på i fx danske reklamer og dansk tv.

Prisbevidste virksomheder ønsker selvfølgelig at få mest muligt for deres reklamepenge. Man sparer meget på at lave én og samme kampagne til flere nationale markeder, men faren er at man overser disse sproglige og kulturelle forskelle landene imellem.

Løsningen er at bruge det samme layoutmateriale i alle lande, men lave en versionering af selve teksterne. Til det har du behov for folk med reklame- og markedsføringskompetencer som er vokset op i de pågældende lande, og som derudover forstår kildesproget.

Samtexts egne ansatte og partnere ER netop de folk du har brug for. Dette er vores niche. Vi arbejder med versionering af tekster inden for alle tænkelige produktsegmenter.

Og nogle gange er det netop humoren og overraskelsesmomentet i kulturforskellene du skal anvende for at lave en god versionering.

“Versionering kaldes ‘transcreation‘ eller ‘copy-adaptation‘ på engelsk.”
Samtext logo
Samtext Denmark
Strandesplanaden 110, 2.
2665 Vallensbæk
Tlf.: 35 24 99 50