Samtext

Hvad er et tekstbureau?

Et tekstbureau er din leverandør af skriftligt indhold – den fængende overskrift, indledningen som får læseren til at læse videre, produktbeskrivelsen, den gode historie.

 

Et tekstbureau har ekspertisen til det grafikere, illustratorer og designere ofte ikke har: at skrive. Et billede siger mere end tusind ord, men en god tekst kan skabe en uendelig variation af billeder i hovedet på læseren. En læser er sin egen illustrator. Et tekstbureau er stedet hvor du får lige præcis den skribent, tekstforfatter og redaktør som du ikke selv har.

Har du det rigtige visuelle udtryk, men mangler en god pen? Eller har du brugt en fremragende webdesigner, men har ikke noget budget til at ansætte en professionel skribent? Eller for slet ikke at tale om at mobilisere et helt reklamebureau? Så er et tekstbureau løsningen.

Mange kloge hoveder i ét tekstbureau

Vi skriver tekster inden for mange genrer: content marketing, annoncer, virksomhedsbeskrivelser, brochuremateriale og produktkataloger. Men også blogs, interviews, pressemeddelelser, teknisk dokumentation og undervisningsmateriale, for bare at nævne nogle eksempler.

Der er næsten ingen mennesker der kan alt, og selv dem som kan alt, tager af og til på ferie. Så ville det være rart ikke bare at have en eller to personer i huset at vælge imellem, men mange forskellige. Vi har som regel altid den perfekte skribent til dit projekt.

Læs om vores forskellige tjenester i menuen. Ring derefter til os på 35 24 99 50 hvis du tror Samtext kan blive dit tekstbureau!

“Vi har som regel altid den perfekte skribent til dit projekt.”
Samtext logo
Samtext Denmark
Strandesplanaden 110, 2.
2665 Vallensbæk
Tlf.: 35 24 99 50